Kassebogen
En bog om kassereoler, byggemøbler og systemdesign.
Skrevet for og udgivet af Montana Møbler i et lidt utraditionelt forfatter-virksomheds-samarbejde, hvor målet ikke var markedsføring i gængs forstand, men at få beskrevet den større arkitektur- og kulturhistorie, som Montana-reolerne er en del af – set med øjne udefra.
Andre skrev
”Kassereolen er velkendt inventar i mange danske hjem. Men hvordan fik dette praktiske opbevaringsmøbel sin form? Det giver denne kvadratiske bog i lækkert sort/rødt design svaret på. I en arkitekturhistorisk gennemgang kommer man vidt omkring. Med udgangspunkt i vikingetidens kister, men med hovedvægt på funktionalismens trang til forenkling og system. Efter de udenlandske kilder som japansk inspiration og Le Corbusiers Modulor-system inddrages også danske arkitekter som Kaare Klint og Børge Mogensen … Bogen er fornøjelig at læse, er glimrende illustreret, inddrager billedkunstneriske forbilleder som Mondrian og afarter som øl- og sættekasser. Desuden er den forsynet med et afsnit om proportioner og det gyldne snit. Et helstøbt stykke arkitektur- og kulturhistorie.”
Lektørudtalelse, marts 2004
Af Jette Andreasen, Dansk BiblioteksCenter
Uddrag fra bogen
”Kassereoler og byggemøbler, som vi kender dem i dag, dukker op i starten af 20. århundrede som en del af den moderne bevægelse, der senere udmønter sig i funktionalismen.
Modernismen og i særdeleshed funktionalismen markerede det endelige opgør med dyrkelsen af stilarkitektur og stilmøbler i sidste halvdel af 1800-tallet og søgte i stedet, med udgangspunkt i tingenes konstruktive og funktionelle egenskaber, at skabe enkle og saglige brugsformer renset for al overflødig pynt og udvendig staffage. Den enkle, glatte kasseform bliver, ikke underligt, et af de hyppigste motiver i tidens formgivning og kan stå som sindbillede på funktionalismens idealer om enkelhed, saglighed og sund fornuft.
Før vi tager fat på en mere udførlig beskrivelse af byggemøbler, kassereoler og modulsystemer i næste afsnit, kan det være nyttigt at se lidt nærmere på de idéer, der lå i funktionalismen, og den kulturelle sammenhæng, kassemøblerne blev til i.
Vi skal tilbage til de første tiår af det 20. århundrede. Funktionalismen er endnu ikke opfundet som begreb, men over hele Europa arbejdes der på en gennemgribende fornyelse og modernisering af kunsten, arkitekturen og formgivningen – en reformulering af selve grundlaget for kunst og arkitektur, der kun kom til at føles endnu mere presserende efter 1. verdenskrigs ragnarok.
Man ønskede at viske tavlen ren, gøre op med fortiden og skabe et moderne formsprog, der passede til den industrielle tidsalder og samtidig rummede løfter om et bedre, renere og mere demokratisk samfund.
Mens det 19. århundrede havde demonstreret en blændende originalitet og kreativitet, hvad tekniske opfindelser og udvikling af nye industrielle metoder angik, så var der på kunstens og arkitekturens område ikke sket megen fornyelse. Her var der snarere tale om stagnation. Mens den industrielle og teknologiske udvikling var stormet frem, med store samfundsmæssige omvæltninger til følge, var formgivningen af arkitektur, møbler og brugsting gennem det meste af 1800-tallet blevet hængende i efterligninger af historiske stilarter. Neogotik, neobarok, renaissance og Louis XV-stil, kineserier, klunker og eksotisk tingeltangel, der ikke havde meget med den moderne virkelighed at gøre og slet ikke tog højde for de ændrede livsvilkår i det industrialiserede samfund.
Misforholdet mellem den industrielle og samfundsmæssige udvikling på den ene side og en stillestående og tilbageskuende arkitektur- og formgivningspraksis på den anden side var blevet stadigt tydeligere og var nu ikke længere til at overse. Det var i hvert fald, hvad mange følte i starten af det 20. århundrede. Og overalt i Europa vendte man fortiden ryggen, fejede alle overleverede stilarter af bordet og tog fat på at skabe et moderne formsprog i pagt med den ny tid.
Forsøgene i retning af et moderne formsprog var mange, og der opstod et væld af forskellige grupperinger med hver deres bud på, hvad det ’moderne’ ville sige. Men ét var de tilsyneladende alle enige om: at der måtte en udrensning og forenkling til. At man måtte væk fra 1800-tallets bevidstløse brug af påklistrede historiske stilelementer, der ikke tjente nogen funktion og ikke havde nogen relation til det 20. århundredes virkelighed.
Alle søgte de at finde ind til kernen af tingene og starte forfra. Alle søgte de det almene og elementære – de helt simple og universelle grundformer, der hverken var bundet til tid eller sted. Tendensen er den samme over hele Europa og kommer til udtryk på en række forskellige områder…”
(Starten af kapitlet ”Den funktionelle tradition – fra anonyme brugsgenstande til funktionalisme”)
